CPH Pulse
Ditte Ejlerskov

Ved første øjekast fremstår The New Gynæa Weave som en overvældende, grøn jungle. Men bevæger man sig tættere på det næsten otte meter høje og over elleve meter brede tæppe, opløses motivet i små, abstrakte farvepixels. Først når man træder et par meter tilbage, samler billedet sig igen og træder skarpt frem.

Ditte Ejlerskov har skabt et hybridt rum, der spejler vores digitale tidsalder. Junglemotivet er oprindeligtinspireret af det populære computerspil Minecraft og er ikke bundet til et fysisk sted på landkortet. Det er derimod en jungle, der lever i vores fælles forestillingsevne – et sted, der er lige dele kodet og levende, lige dele digitalt og frodigt.
Navnet New Gynæa trækker tråde langt tilbage i historien. Det bygger på det græske ord gynæa, som betyder "kvindelig". Titlen vækker bevidst associationer til myterne om amazonerne – de legendariske krigerkvinder i udkanten af den kendte verden, som i det 16. århundrede inspirerede opdagelsesrejsende Francisco de Orellana til at navngive Amazonas-regionen.
Værket slår dermed bro mellem antikke myter, kolonihistorie og moderne, digital verdensopbygning.

CPH Pulse er det første kontorbyggeri i København, der er præcertificeret til DGNB Platin.
Byggeriet er på 15.800 m² har en markant arkitektur og ligger lige overfor Havneholmen Metro.

Ejendommen bliver nyt hovedkontor for FLSmidth samt BDO’s og Capgeminis kontor i København.

ARKITEKT
Holscher Nordberg

BYGHERRE
SKANSKA

LOKATION
Sydhavnen, København

KUNSTNER
Ditte Ejlerskov (f. 1982)

FOTOGRAF
David Stjernholm

Atrium

Forrige
Forrige

Børnehospice Strandbakkehuset, indendørs

Næste
Næste

Østre Landsret